I det følgende omtales de vigtigste tilgængelige informationskilder til
beskrivelse af den eksisterende fysiske transportinfrastruktur og
godstransportstrømmene i Nordic Link korridoren. Da fire lande er
involveret i korridoren, er det nødvendigt at sammenstykke det samlede
billede af infrastruktur og transportstrømme fra de relevante myndigheder
og organisationer i korridoren.
De statistiske opgørelsesmetoder er ikke ens for de fire lande, der
indgår i korridoren. Derfor kan statistikkerne, fx om udenrigshandelen,
ikke umiddelbart sammenlignes eller kombineres på tværs af landene.
Oplysninger om transportudbud må indhentes fra de forskellige
transportører, herunder færgerederier, havnemyndigheder og
organisationer, baneselskaber, transportcentre m.fl. for at opnå et
samlet billede. En sådan systematisk kortlægning med henblik på en
samlet præsentation har endnu ikke været forsøgt gennemført.
Flere af de kilder og publikationer, der foreligger, indeholder både
information om infrastrukturanlæg og data om trafikstrømme.
Danmark:
Den vigtigste kilde til oplysninger om transportinfrastrukturen er
Trafikministeriets relevante afdelinger. For vejnettet drejer det sig om
Vejdirektoratet og dets publikationer. Hertil kommer, at der i samarbejde
med amterne er oprettet en integreret Windows baseret database ("VISTAL"),
der for de enkelte vejstrækninger indeholder detaljeret information om
fysisk og geometrisk standard, uheld og trafik.
Det danske banenet eller "baneinfrastrukturen" administreres,
med undtagelse af de private banestrækninger, af Banestyrelsen, der blev
udskilt fra DSB og etableret som en selvstændig organisation under
Trafikministeriet fra den 1. januar 1997. Fremover har DSB udelukkende
ansvaret for selve togdriften, dvs. trafikken på banenettet.
Information om banenettet skal derfor indhentes fra Banestyrelsen, men
her er publiceringstraditionen endnu ikke så veludviklet som i
Vejdirektoratet. Derfor må information her indhentes gennem personlige
kontakter.
For trafikhavnenes vedkommende må information i stor udstrækning
indhentes hos den enkelte havneorganisation, bl.a. gennem havnenes årsberetninger.
Sverige:
"Kommmunikationskomiteén" (Kom-Kom) står for udgivelse af
trafikpolitiske redegørelser mv. En ny Kom-Kom rapport om svensk
transportinfrastruktur (med titlen: "Ny kurs i trafikpolitiken -
Slutbetänkande av Kommunikationskommittén") blev udgivet i foråret
1997.
Oplysninger om vejnettets standard og trafiktal for vejnettet kan
indhentes hos Vägverket. Tilsvarende information om banenettet beror hos
Banverket, og generel information om trafikhavnene fra Sjöfartsverket.
Norge:
Generelle oplysninger om trafikanlæg indenfor vej-, bane- og
havnesektorerne indhentes hos Samferdselsdepartementet.
Konkret information om vejanlæg fås hos Statens Vegvesen. En
statusbeskrivelse for de forskellige delstrækninger af E18 og E39, fra
Oslo over Kristiansand og Stavanger til Bergen, er fx indeholdt i
"Norsk veg- og vegtrafikkplan 1998 - 2007".
Det tidligere NSB er for nylig blevet opdelt i et statsligt "Jernbaneverk",
der står for baneinfrastrukturen, og et aktieselskab "NSB AB"
som tager sig af driften.
Slesvig-Holsten:
Det vil være nødvendigt at indhente oplysninger både fra
Forbundsstatsniveau og Delstatsniveau.
Et par vigtige kontaktadresser er:
- Ministerium für Wirtschaft, Technologie und Verkehr des landes
Schleswig-Holstein
- Deutsche Bahn AG.
De tyske baner er i gang med en trinvis omstrukturering af deres
organisation, i overensstemmelse med EU's direktiv nr. 91/440, der blandt
andet foreskriver en adskillelse af baneinfrastruktur og banedrift samt
adgang til banenettet for andre operatører.
Per 1. januar 1994 blev de tyske baner samlet under et fælles
nyoprettede aktieselskab "Deutsche Bahn AG". Denne organisation
består som udgangspunkt af en særskilt division for henholdsvis
baneinfrastruktur, godstransport, langturs passagertrafik og lokal
passagertrafik. Hver enkelt division er desuden underopdelt i regioner,
brancher mv. Der er således ikke i samme udstrækning tale om en
selskabsmæssig adskillelse af infrastruktur og drift som for Norges,
Sveriges og Danmarks vedkommende.
Indledningsvis skal omtales, at udarbejdelsen af statistik for
udenrigshandelen mellem EU-landene på grundlag af tolddokumenter ophørte
per 1. januar 1993 (for Sveriges vedkommende per 1. januar 1995). Dermed
bortfaldt en vigtig kilde til information om det geografiske godsmønster
og handelsstrømmene mellem Danmark, Sverige og Tyskland.
Toldregistreringen er afløst af "INTRASTAT"-systemet, der er en
fælles indrapporteringsmetode gældende for handel mellem EU-landene.
Forskellen mellem de to opgørelsesmetoder gør, at årsopgørelser for
udenrigshandelen før og efter overgangsdatoen ikke kan sammenlignes
direkte. Det er endvidere ikke muligt at identificere færgegodsstrømmene
mv. på grundlag af INTRASTAT, da den anvendte transportform ikke længere
kræves indberettet.
Alle lande:
Cruise & Ferry Info er et nyhedsmagasin, der udkommer månedligt.
Udgiver er Marine Trading AB i Halmstad. Magasinet indeholder
serviceinformation og statistik for alle færgeruter vedrørende den månedlige
trafik, herunder lastbiltrafik. Aprilnummeret indeholder en særlig
statistisk årsopgørelse for de to foregående år. Lastbilenheden er
angivet som "trailer units", men denne enhed er ikke defineret fælles
og entydigt for alle færgeruter og færgerederier. Magasinet indeholder
ingen oplysninger om de transporterede godsmængder.
De indrapporteringer, der sker til EU's fælles statistikorganisation
EUROSTAT, publiceres ofte med flere års forsinkelse. Det geografiske
niveau er heller ikke detaljeret nok til at fortælle noget om den
konkrete udvikling i Nordic Link korridoren.
Danmark:
Den vigtigste publikation fra Danmarks Statistik (DS) er "Samfærdsel
og turisme", der udkommer hyppigt og regelmæssigt. Den indeholder følgende
statistiske afrapporteringer, inkl. statistiske årsopgørelser, af særlig
interesse for godstransporten i Nordic Link korridoren:
- International godstransport med dansk lastbil.
- Denne statistik baserer sig på en årlig stikprøveundersøgelse af
ca. 1600 firmaer, som har jævnlig udlandskørsel. Undersøgelsen giver et
fingerpeg om udviklingstendenser for international lastbiltrafik gennem
Danmark, opdelt på eksport og import, og på lande og godsart.
Talmaterialet gør det ikke umiddelbart muligt at specificere transporten
gennem Nordic Link korridoren.
- Skibsfarten på danske havne. Fragtstatistikken.
- Denne statistik, der er baseret på en årlig indberetning fra de
enkelte havne, gør det muligt at vurdere de enkelte trafikhavnes
betydning for den samlede godsomsætning, der er opdelt på indland og
udland, eksport og import, samt på tankfart og andet gods.
- Passager- og færgefart. Forbindelser mellem Danmark og udlandet.
Denne statistik er baseret på månedlige indberetninger fra færgerederierne,
og indeholder oplysninger om både lastbiltrafik og godsomsætning for de
enkelte færgeruter. For nogle (men ikke alle) ruter er der også angivet
en opdeling på lastbiltyper og på løstrailerandelen (sættevogne uden
forvogn).
De øvrige relevante statistiske kilder er DS's statistik vedrørende
Danmarks udenrigshandel og de enkelte havnes årsberetninger og interne
statistik. Den publicerede udenrigshandelsstatistik benytter hele Danmark
som geografisk enhed. Det er derfor nødvendigt at rekvirere specialudtræk
for at få mere detaljerede oplysninger om varestrømmene gennem Nordic
Link korridoren.
Slesvig-Holsten:
Den tyske udenrigshandelsstatistik rummer data af særlig interesse for
analyse af godsstrømme via landegrænsen mellem Jylland og
Slesvig-Holsten.
A/S Øresundsforbindelsen og Institut for Transportstudier har i
tilknytning til de gennemførte analyser om en fast forbindelse over
Femerbælt indsamlet statistik om godstransport mellem Nordtyskland og
Danmark. Men resultaterne betragtes i stor udstrækning som kommercielt og
ikke offentligt tilgængeligt materiale.
Norge:
Statistisk Sentralburo udarbejder en ret omfattende og detaljeret opgørelse
over den norske udenrigshandel, opdelt på fylkes-niveau og på
transportform (dvs. på skib, bane, lastbil og bil på skib). Denne
statistik er ikke umiddelbart præsenteret med henblik på Nordic Link
formål, men den vil kunne nyttiggøres i statistiske analyser på tværs
af landene.
Sverige:
En nyligt oprettet statslig myndighed "Statens Institut för
Kommunikations Analys" (SIKA) har hovedansvaret for
transportstatistikken.
Fra og med 1996 gennemføres der en udvalgsundersøgelse hvert andet år,
som også omfatter OD-mønstre mellem geografiske områder internt i
Sverige til og med de mindre kommuner. Der foreligger imidlertid ikke
noget tilsvarende for udenrigshandelen.
Statistisk Centralbyrån (SCB) i Sverige er begyndt at tage hensyn til
et nyt princip vedrørende introduktion af transportkæder.
Danmark:
Transportrådets notatserie og rapportserie kan indeholde relevant
information fra konkret udførte udrednings- eller forskningsaktiviteter.
Imidlertid har Transportrådets indsats hidtil hovedsageligt været rettet
mod det østlige Danmark.
Slesvig-Holsten:
Industri- og Handelskammeret i de største byer kan ligge inde med
relevant information.
Norge:
Transportøkonomisk Institutt (TØI) gennemfører en række analyser og
undersøgelser på grundlag af den norske udenrigshandels- og
trafikstatistik. Disse resultater gøres tilgængelige gennem en løbende
og systematisk publicering. Det skal også nævnes, at TØI udgiver
tidsskriftet "Samferdsel", som kan indeholde generel information
af interesse.
Sverige:
Statens väg- och transportforskningsinstitut (VTI) udgør en mulig
informationskilde i forbindelse med gennemførelsen af konkrete
forsknings- og udviklingsopgaver på transportområdet.
De følgende tidsskrifter indeholder information om havne og søfart:
- Svenska handelstidning (bedste kilde vedrørende havneforhold);
- Svenska Sjöfartstidning.
På det regionale niveau er følgende organisationer relevante
informationskilder:
- Göteborgregionens Kommunalförbund;
- Göteborgs havn (årsberetninger);
- VTS (Transportstiftelsen VTS), der udgiver et informationsblad
("VTS rapport") et par
gange årligt med information om initiativer indenfor transportsektoren
i Vestsverige.
Gennemgangen i dette og de foregående afsnit understreger, at det er nødvendigt
på regionalt niveau at opbygge nogle databaser for de vigtigste nøgletal,
der kan beskrive tilstanden og udviklingen af godstransporten i Nordic
Link korridoren. Databaserne skal i princippet være tilgængelige for
alle.
Disse tal og tilhørende information må være pålidelige, dvs. deres
forudsætninger og usikkerheder må beskrives klart. De skal også kunne
sammenlignes på tværs af landegrænserne. Det er endvidere vigtigt, at
transportørerne inddrages aktivt i udviklingen af disse databaser, og at
det sikres at de statistiske talstørrelser holdes på så tilpas et
detaljeringsniveau, at de kommercielle fortrolighedskrav opfyldes,
samtidig med at tallene giver et reelt billede af transporternes
udvikling.
Den eksisterende statistik og information er i stort omfang præget af,
at den er formålsbestemt (dvs. ad hoc præget). Derfor danner den ikke et
tilfredsstillende billede ud fra mere fagligt bestemte kriterier.
Der er behov for en vurdering af, hvilken information der kan nyttiggøres
fra den nye INTRASTAT indrapportering, der som nævnt har erstattet
registreringen på grundlag af tolddokumenter af udenrigshandelen mellem
EU's medlemslande. Det vil under alle omstændigheder blive nødvendigt at
foretage specialkørsler af statistik og gennemføre stikprøveundersøgelser
af OD-mønstre, hvis der skal opnås et tilstrækkeligt pålideligt
billede af godsstrømmenes sammensætning og geografiske mønstre.
Endelig bør det omtales, at en stigende informationsmængde fremover
forventes at kunne hentes ind via Internet. Det vil derfor være nyttigt
at udarbejde en beskrivende oversigt over aktuelle www-adresser.
|
