Nyheder Materiale Politik Info Kontakt Links
Nye tog
Nyhed fra Nordjyske Jernbaner A/S
Den 9. oktober 2004 løftede Nordjyske Jernbaner A/S sløret for det nye Desiro togsæt i forbindelse med motorvejsåbningen i Hirtshals.

-
Ny og komfortabel passagerbefordring
De seneste investeringer i nye skinner, perron- og sikringsanlæg samt indsætningen af helt nye og komfortable Desiro tog betyder, at vi fra foråret 2005 bliver endnu bedre til at betjene de ca. 500.000 passagerer, der årligt rejser med Nordjyske Jernbaner mellem Hirtshals og Hjørring.

Med de nye tiltag håber vi endnu flere passagerer vil vælge denne transportform i deres dagligdag.

Godstransport & fremtiden

Siden 1925 har godstransport været en del af Hirtshals Havn og jernbanen. I større eller mindre omfang. Da det blev besluttet at nedlægge jernbanefærgen mellem Kristiansand og Hirtshals havde det konsekvenser for den videre skinnebårne godstransport til/fra Hirtshals. Men med det øgede fokus på transitgods fra Norge har det medført en stigning af godshåndtering hos Nordjyske Jernbaner til de nuværende 65.000 tons pr. år.

Nordjyske Jernbaner A/S forventer en yderligere positiv udvikling i godstransporten til og fra Hirtshals Havn. Dels fordi flere større godsfærger fra Vestnorge anløber havnen. Dels fordi der ved indførelse af Mauten*) i Tyskland vil blive overflyttet yderligere transport af gods til skinner, hvorved vi bliver endnu mere konkurrencedygtige end hidtil. Så Hirtshals Havn og banetransporten vil også fremover være tæt knyttet til hinanden.

*motorvejsafgift
    Desiro togsæt

    - 128 siddepladser
    - 120 km/t i max.
    - Billetautomat
    - Klimaanlæg
    - Auto. passager tælling
    - Lavt støjniveau
    - Brede døre og lavgulv
    - Toiletfaciliteter
-
Nordjyske Jernbaner A/S blev stiftet den 1. januar 2001 og er en sammenlægning af Skagensbanen A/S og Hjørring Privatbaner A/S. Virksomheden er 89% ejet af Nordjyllands Amt.
-
Siden fusionen mellem de to baner er der sket en gennemgribende modernisering og rationalisering af hele virksomheden. I alt er der inden for denne periode investeret 260 mio kr. i nye skinner, tekniske anlæg og togmateriel.
De nye Desiro togsæt til passagerbefordring indsættes på strækningen Skagen-Frederikshavn den 9. januar 2005. Og i løbet af foråret 2005 vil Desiro tillige være på skinnerne mellem Hirtshals-Hjørring.
Med disse investeringer, der i øvrigt er de største investeringer inden for den kollektive trafik i Nordjylland til dato, har vores ejer bidraget til at understøtte den positive udvikling for yderområderne Skagen og Hirtshals. Det betyder, at vi også fremover
kan sikre gode og endnu hurtigere forbindelser til disse områder mht. transport af såvel passagerer som gods.
Nordjyske Jernbaner A/S har hovedkontor på Skydebanevej 1 i Hjørring samt driftsafdeling i Skagen og beskæftiger i alt 66 medarbejdere. Dertil kommer syv persontogsæt samt fire godslokomotiver, der betjener al skinnebåren godstransport i Nordjylland.
    Yderligere information:
    Adm. Direktør
    Preben Vestergaard
    Nordjyske Jernbaner A/S
    Tlf.: 9624 2220
    e-mail: pv@njba.dk

11-01-2007